Tilkobling af Ispinden til husets varmesystem.
Husets varmesystem består af 2 enstrengede radiatorsystemer samt 3 gulvarmeslanger, alle koblet i parallel.
Oliefyret stod i et udhus ca 10 meter væk fra hovedhuset.
I stuen er der en pejs med vandtank, som er koblet i serie med det ene radiatorsystem som består af 5 radiatorer i stue samt badeværelse.
Pejsen starter en cirk.pumpe via en føler ved 55 grader, således at det opvarmede vand kunne pumpes rundt i de tre kredsløb selv når oliefyrets pumpe var slukket .
Forbrugsvand kunne vi tidligere få fra oliefyret eller fra en elektrisk vandvarmer på 1.sal, men pga. at oliefyret stod så langt væk, føltes det som en evighed inden der kom varmt vand i hanerne, så i praksis har vi altid brugt den elektriske vandvarmer som var anbragt tæt på køkkenet og dermed leverede varmt vand næsten øjeblikkeligt.
Det var jo så også en fordel da vi investerede i Ispinden, da den ikke er særlig velegnet til opvarmning af forbrugsvand. Den er mest effektiv ved de lave varmegrader, dvs 30-45 grader, og den ville derfor alligevel kun kunne forvarme forbrugsvandet, så vi besluttede at blive ved med at bruge elvandvarmeren og så lade Ispinden klare rumopvarmning. Det gør alting meget enklere, og det er bestemt ikke uvæsentligt i en fejlsituation.
Ispinden bruger en cirkulationspumpe, præcist som oliefyret. Ifølge opfinderen Kurt Karlsson skal cirkulationspumpen køre kontinuerligt, også selv om Ispinden ikke leverer varme! Argumentet herfor er at man får en del gratis varme fra f.eks. radiatorer i en sommervarm stue, som sendes ned til gulvvarmerørene og derfor oplagrer solvarmen.
Der har været forskellige opfattelser af om det var nødvendigt med en buffertank for at få Ispinden til at køre mest økonomisk. Nogle eksperter var pro og andre var kontra, så jeg måtte selv træffe afgørelsen, og det blev igen enkeltheden der vandt: ingen buffertank. Endnu har jeg ikke set nogle negative effekter på den baggrund.
Opsætningen af ispindens ude- og indedel og tilkoblingen til varmesystemet indskrænkede sig til en enkelt dags arbejde. Det gik fuldstændig som planlagt, ingen overraskelser af nogen art, og alt fungerede upåklageligt.
Den eneste negative ting vi var ude for, var at den udendørs enhed var placeret så tæt på den indendørs enhed (kompressoren), så scroll-kompressorens rumlen forplantede sig igennem de kun 1 meter lange kobberrør som forbandt de to enheder med hinanden. Den udendørs enhed var derfor ikke så stille som jeg havde hørt ved andre installationer, det lød nærmest som en gal kanariefugl.
Problemet blev dog løst efter 3 dage ved at smeden kom og satte en ”muffler” ind på røret. Den virker som et udstødningsrør i en bil, og nu kan man næsten ikke høre en lyd udenfor.
Prisen på anlægget, en model 48, var 46000 kr incl moms. Hertil kommer installationsudgifter på 12200 kr inkl. moms for fittings, arbejdsløn, kørsel, muffler etc. etc.
Jeg holder fremløbstemperaturen så langt nede som det overhovedet kan lade sig gøre, for at få så stor en virkningsgrad som muligt. Hvis man går fra 40 til 50 grader, falder virkningsgraden umiddelbart med 20% ved de nuværende temperaturer (maj-okt 2007), fordi kompressoren bruger ca. 2kW ved 30 grader, ca. 2,5 kW ved 40 grader og ca. 3 kW ved 50 grader
Varmt vand (forbrugsvand) fra Ispinden
Kan det overhovedet svare sig at lade Ispinden forvarme forbrugsvandet? Et groft overslag viser at et kort brusebad koster ca 2 kroner, og et karbad ca 4 kroner. Hvis Ispinden forvarmer vandet, vil opvarmingen fra +5 til 30 grader kun koste en trediedel, men resten fra 30 til 60 grader er til fuld pris. Prisen for brusebadet falder derfor til ca. 1,3 kr og karbadet til 2,8 kr. Hvor mange bade skal man så tage før anlægsomkostningerne er hentet hjem? Hvis anlægsudgifterne sættes til 10.000,- kr, skal man tage ca 3500 karbade eller 7000 brusebade før det begynder at blive billigere end direkte elopvarming.
Forrentningen kan diskuteres, men man skal vel også tage i betragtning at selv om man i øjeblikket kun er to voksne med et beskedent behov for lange brusebade, så bør man måske alligevel indrette huset til at der kan komme andre beboere efter et salg, evt. med mange teenagebørn, som sagtens kan bruge en masse vand.
Og hvis man overvejer at indrette et ekstra badeværelse med SPA, som virkelig bruger varmt vand, tja så begynder det at kunne betale sig at forvarme vandet.
Det er dog ikke helt enkelt at lave denne installation.
Hvis man spørger eksperterne, får man som sædvanlig forskellige svar. Jeg mener at have fundet frem til, at den ultimative løsning, som også er langt den dyreste, er at kombinere forbrugsvandsopvarmningen med et solvarmeanlæg vha. 2 tanke. I den første tank forvarmes vandet via en varmespiral tilsluttet Ispinden. Den anden spiral kan tilsluttes solvarmeanlægget. Der er samtidig en indbygget elpatron, som med f.eks. en uges mellemrum opvarmer alt vandet til 60 grader for at forhindre legionella bakterier.
Herfra ledes det forvarmede vand over i en anden tank, hvor det altid holdes opvarmet til 60 grader via en elpatron.
Dette princip er godt, fordi det giver maksimal udnyttelse af forvarmningen og giver umiddelbar mulighed for at tilslutte solceller med buffertank.
Det næstbedste princip består i at installere en såkaldt ”solcelletank”, f.eks. Metro 2685 C1, og lade den ene spiral tilslutte til returvandet fra gulv hhv. radiatorvarmen. Eller koble den som hvis man ville tilslutte en ekstra gulvvarmeslange.
Fidusen i dette princip består i at tanken har indbyggede ”lagdelinger”, således at elpatronen i toppen af tanken ikke kommer til at opvarme vandet i sneglen. Dette ville nemt resultere i at elpatronen var med til at opvarme hele huset.
Dette princip er betydeligt billigere end det første, og hvis ellers lagdelingen mellem det kolde og det varme vand er udført ordentligt, skulle dette princip være ok. Lidt varmeveksling kan formodentlig ikke helt undgås, men præcist hvor meget er ikke til at få oplyst.
Det vil ikke være tilrådeligt at anskaffe en almindelig vandvarmer med fjernvarmespiral. Der vil være for stor varmeveksling mellem det af elpatronen opvarmede vand og spiralen, og varmetilførslen fra spiralen til tankens vand vil kun ske i det korte tidsrum hvor vandet i tanken er under spiralens temperatur.
vh
Carl Erik
Revideret den 20.2.2008
www.jensensservice.dk
Built by Text2Html